• test på en hest

Malou4u.com - Materiale fakta

Naturfibre

Man skelner mellem naturlige fibre og kunstfibre. Naturfibre deles igen op i vegetabilske og animalske fibre. De vegetabilske fibre er lange, tynde og bøjelige plantefibre hovedsagelig af cellulose. De animalske fibre er hår fra dyr eller kirtelsekret fra silkesommerfugle. De animalske fibre består af protein.

     

Vegeta-bilske fibre

Bomuld

Bomuldsfibre er frøhår fra bomuldsbusken. Lange bomuldsfibre giver en tyndere, stærkere, mere smidig og jævn vare end korte fibre. Men de er også dyrest.
 

Hør

Hør er fibre fra hørplantens stængel. Udvindingen af hør er meget omstændelig, og derfor er hørvarer ret dyre. Til beklædning bruges hør mest i blandinger med andre fibre. Evnen til at optage fugt er stor. Hør er mere stiv, glansfuld og glat end bomuld. På grund af glatheden er hør ikke særlig modtagelig for tør smuds, mens fugtig smuds nemt opsuges i stoffet. Hør bliver blød ved tørretumbling, men stiv og glansfuld ved koldrulning.
 

Ramie

Ramie er en stængelfiber fra en nældeart. Ramie ligner hør, og skal behandles som hør.
     Copyright (C) 2010 Chopin Charlottenlund All rights reserved

Animalske fibre

Silke

Silke (morbærsilke) er finfibret, blød, særdeles glansfuld, krøller kun lidt og har en god isolerende evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre kan den optage megen fugt og er derfor behagelig at have på. Den bliver ikke statisk elektrisk. Silke er ikke særlig let antændelig og brænder langsomt. Blegning med klor samt vask med stærkt alkaliske og enzymholdige vaskemidler skader silke. Farvede silkestoffer tåler ikke pletbehandling – heller ikke at gnides med vand. Særlig betynget silke (se senere) mørnes af sollys og sved. Morbærsilke, også kaldet opdrætsilke, stammer fra morbærsommerfuglen, som opdrættes i fangenskab.
     Copyright (C) 2010 Chopin Charlottenlund All rights reserved
 

Uld

Uld findes i mange kvaliteter. Uld med fine, tynde fibre som fx merino er blød og sart. Grovere uld som crossbred er billigere, har større slidstyrke og er mere robust i vask. Shetlandsuld er fin og blød, og lammeuld – lambs-wool – er som regel blød, Uld er særdeles velegnet til beklædning. På grund af fiberens opbygning indeholder uldent tøj altid meget luft, som virker isolerende – uld er varmt. Desuden kan uld opsuge særdeles megen fugt uden at virke våd, men modsat kan den blive så tør, at den bliver statisk elektrisk. Snavs ses ikke så meget på uld og kan ret nemt vaskes ud. Uld er vanskelig at antænde og brænder langsomt. Uld er meget elastisk, så krøllet tøj retter sig normalt hurtigt ud igen, hvis det får lov til at hænge – bedst i fugtig luft som i fx badeværelset.
 

Alpaca

Uld f ra alpacaen (en lama) er blød og glansfuld.
 

Angora

Uld fra angorakaninen er finfibret og blød. Kameluld er meget finfibret og blød, har svagt udviklede fiberskæl og er derfor ikke så tilbøjelig til at filte og krympe.
 

Kashmir

Uld fra kashmirgeden er finfibret og blød.
 

Mohair

Uld fra angorageden er langfibret, ret grov men blød og glansfuld.
 

Pashmina

Uld i betegnelsen for nogle ekstra fine, tynde og bløde kashmiruldfibre fra kashmirgedens bugside.
 

Nappa

Er betegnelsen for kunst-læder/skind. Ligner meget den ægte skindvare, men uden små ar, rynker og lign. der netop kendetegner den ægte vare.  
     

Kunstfibre

Kunstfibre, som også kaldes kemofibre, kan opdeles i:Regenererede fibre der som regel er lavet af cellulose fra fx bomuldsaffald eller træ. Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af bl.a. olie, luft og vand. Metalfibre anvendes ikke særligt meget. De regenererede fibre har egenskaber meget lig bomuld: De kan opsuge fugt og er derfor behagelige at have på. Fibrene kan krølle og krympe i vask. Modsat bomuld er de svagere i våd eller fugtig tilstand.

Kunstfibre / Syntetiske fibre er stærke i både våd og tør tilstand, de krøller næsten ikke, optager ikke så megen fugt som andre tekstiler og tørrer derfor hurtigt efter vask. Smudset forbliver desuden på overfladen, fordi det ikke kan komme ind i de glatte fibre. Især på tøj af løstspundne garner kan de glatte fiberender glide ud på overfladen af stoffet og nulre sammen til små klumper – den såkaldte pilling. De slides ikke af, fordi fibrene er stærke, men de kan eventuelt fjernes med en tekstilshaver.   
 

 

 

Regnererede- fibre

Acetat (Dicel®) (Rhodia®)

Acetat har en smuk glans, et blødt fald og minder om silke.Anvendes til fx for og til selskabskjoler, bluser og tørklæder.Acetat er temmelig sart, har ringe styrke og svækkes efterhånden af sol og kemiske påvirkninger. Den opløses af acetone, neglelakfjerner og cellulosefortynder.Acetat krøller meget i vask.
 

Cupro (Bemberg®) (Cupresa®)

Cupro anvendes mest til for og undertøj. Det minder om viskose men har større styrke og er dyrere.
 

Lyocell      (Tencel®)

Lyocell er regnereret cellulose ligesom viskose og modal men har bedre styrke i både tør og våd tilstand. Stoffer af lyocell er bløde og giver en god komfort på grund af sin blødhed og evne til at optage fugt. Lyocell kan have tilbøjelighed til at fibrillere, dvs. at overfladen slides, og stoffet kan få et hvidligt, “støvet” udseende. For at forebygge denne tendens fremstilles lyocellstoffer ofte med en let opruet overflade. Det kaldes “ferskenskinds effekt”, og er med til at give stoffet en ekstra blød overflade. Lyocell er det dyreste produkt af viskose og modal men også det lækreste!
 

Modal (Avril®) (Polynosic®)

Modal er en lækker viskosetype med stort set samme egenskaber som viskose men er stærkere især i våd tilstand. Specielt for stoffer af tynde fibre er der risiko for, at de enkelte fibre slides og brister, så stoffet kan få et “støvet” eller hvidligt udseende. Modal er dyere end viskose men også mere lækker!
 

Triacetat (Arnel®)      (Tricel®)

Triacetat har bedre brugsegenskaber end acetat. Den krøller mindre i vask, tåler bedre sollys og er stærkere men ikke så stærk som syntetiske fibre. Læg og pressefolder er holdbare i vask.
   
 

Viscose (Rayon)(Sarille®) (Swelan®)

Viskose, der tidligere blev kaldt rayon, er den mest anvendte af de regenererede fibre.Tøj af viskose kan være blankt og af uendeligt lange fibre, så det ligner silke eller være mat af kortere fibre, så det ser ud som bomuld eller uld.
 

 

 

Kunst fibre

Acryl       (Acrilon®)(Courtelle®)(Dralon®) (Orlon®)

Acryl er let, blød, tåler sollys og de fleste kemikalier. Slidstyrken er knap så god som for nylon og polyester. Acrylvarer er meget varmefølsomme og kan gå fuldstændig ud af facon, hvis de vaskes, tumblertørres eller stryges ved for høj temperatur. Strikvarer med garner af krusede acrylfibre er fyldige og rummer megen luft, så isoleringsevnen er god.Acryl hører til de mest brændbare af de syntetiske fibre.
 

 Aramid (Nomex®)

Aramid er en særlig type polyamid. Det er et fibermateriale, som er varmebestandigt og ikke antændes så let. Det anvendes derfor til bl.a. visse typer arbejdstøj og beskyttelsesbeklædning.
     
 

Nylon eller polyamid (Antron®)(Bri-Nylon®)(Perlon®)  (Rilsan®)

Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i riv- og slidstyrke. Den er ret lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Der kan dog fremstilles nylon, som er modstandsdygtig over for lys. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Nylon bruges til bl.a. crepegarner, der bruges i strømper, undertøj og som “stretch”varer. Desuden bruges nylon i blanding med bomuld, uld og andre fibre. Fx Tactel® og Meryl® er mikrofibre af nylon.
     
 

Elasthan (Dorlastan®)(Lycra®) (Vyrene®)

Elasthan er lige så elastisk som gummi, men er stærkere og mere modstandsdygtig over for sol, hudplejemidler og sved. Elasthan bruges til bl.a. badedragter, bh’er, gymnastiktøj og som blandingsfiber til lange bukser og undertøj.Tøj med elasthan har en behagelig elasticitet.
     
 

Polyester (Dacron®)(Diolen®) (Terylene®)(Tetoron®)

Polyester er slidstærk, tåler sollys og er mindre varmefølsom end mange andre syntetiske fibre. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Polyester bruges til kjoler og tørklæder og som fibre som fyld i fx dynetøj. Blandet med fx bomuld, uld eller viskose bruges den til skjorter, bluser, overtøj og meget andet.
     
 

Metalgarn (Lurex®)

Kan være et tyndt bånd af aluminium belagt med gennemsigtigt eventuelt farvet plast.
     
 

Polypropylen  (Herculon®)(Meraklon®)(Ulstron®)

Polypropylen er lettere end andre tekstilfibre. Den er stærk, strækbar, har god bestandighed over for kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fiberen optager næsten ikke fugt og er billig at fremstille.

Brands